Viser opslag med etiketten Bagværk. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Bagværk. Vis alle opslag

torsdag den 20. november 2014

Bløde Chocolate Chip Cookies - med flødeost



Fandt denne opskrift på Pinterest, men det var selvfølgelig en amerikansk opskrift.
Så jeg har efter bedste evne, forsøgt at få den oversat til dansk.

Du skal bruge:
1/2 cup blødt usaltet smør - 114 g.
1/4 cup Philadelphia - 55 g.
3/4 cup lyst rørsukker - 150 g.
1/4 cup sukker - 50 g.
1 stort æg
2 tsk. vanille ekstrakt
2 1/4 cup hvedemel (sigtet) - 250 g.
2 tsk. Marizena
1 tsk. bagepulver
Knivspids salt (udelades hvis saltet smør bruges)
2 1/4 cup chokolade knapper (lys chokolade) - 400 g.

Sådan gør du:
Tag smør, Philadelphia og æg ud af køleskabet, og lad det stå og få stuetemperatur.
Rør smør, Philadelphia, sukker, æg og vanille på medium hastighed på røremaskinen. Det kan anbefales at der røres med gummispartel, hvis sådanne en haves.
Det skal røres indtil at det er lyst og luftigt, dette tager ca. 5 min.



Sigt melet, og bland Marizena og bagepulver i melet.

Skrab dejen ned fra siderne i skålen, og kom melblandingen i. Lad det rører sammen i ca. 1 min. Kom chokolade knapperne i som det sidste, og rør kun kort tid herefter.

Form kugler af dejen, jeg brugte en dessertske (størrelsen mellem en teske og spiseske) til at måle af med. Læg kuglerne på en bageplade med bagepapir, tryk med lidt flade. Dæk bagepladen med Vita-Wrap, og stil i køleskabet i mindst 3 timer, og meget gerne natten over. De kan stå op til 5 dage på køl, og de kan også fryses ned. Hvis dejen er for varm når de bages, vil de flyde for meget ud.

Bages i en forvarmet ovn på 175 grader (uden varmluft)
Bages i 8-9 min. (max i 10 min.) - Roter pladen efter 4 min. så du sikre en ensartet bagning

Lige når de kommer ud af ovnen, vil de stort set være flydende, så lad dem køle af mens de er på bagepapiret.

mandag den 29. april 2013

Trav kage


Her i weekenden der blev min nevø Oliver konfirmeret, og han skulle da have en lille kage. Oliver går meget op i trav sporten, så det blev kagens tema.

Der skulle være kage til 40 personer.

Så jeg har brugt følgende:
Kagen er bagt i 2 forme som måler 25 x 25 cm, så kagen endte med at blive 50 x 25 x 10 cm.

Kagen var meget traditionel i valg af bunde og fyld, så det blev som følgende:

Jeg bagte lyse bunde, og den gangede jeg med 5.
Det nederste lag fyld var hindbær mousse, en enkelt portion var nok.
Det øverste lagt fyld var Toblerone mousse, også bare en enkelt portion.

Kagen var smurt op med PSC, og det var også brugt til at lave græs. Jeg havde lavet en dobbelt portion.

Herunder kommer der lige lidt billede spam...

Hindbær moussen påfyldes

Her ses de 2 kager, så nu skal de bare smøres op
Alle figurende er lavet i fondant

Hest i fondant

Badeand i fondant, søen er lavet med blå tube gele

Æbler, gulerødder og tønde i fondant



tirsdag den 19. marts 2013

Kylling empanadas


I det sidste stykke tid, der syntes jeg at vores madpakke har været "lidt" kedelig. Så det måtte jeg jo gøre lidt ved. Her for et stykke tid siden der støtte jeg på en opskrift på empanadas i Evernote Food appen, og de lød rigtig spændende. Så de måtte prøves.

De smager godt, både varme og kolde, og det er helt sikkert ikke sidste gang at jeg laver dem. Og fyldet kan man jo ændre som man har lyst.

Antal afhænger af hvor store man stikker dem ud. Jeg fik 18 stk. af denne opskrift.

Du skal bruge:
Dejen:
4 cups hvedemel
2 tsk bagepulver
1 spsk havsalt
170 g koldt smør skåret i tern
1+1/4 cups meget koldt vand

Fyld:
1 pk Philadelphia ost
8-10 kylling inderfilet
1/3 cup cremefraise
1 cup revet cheddar ost
1/2 cup majs
Hakkede Syltede jalapenos, antal afhænger af hvor stærkt man vil have det. Jeg kom ca. 10 ringe i
Salt og peber
1 æg og 1 spsk mælk til pensling

Sådan gør du:
Start med at koge kyllingen i 30 min.
I mens de koges lægges dejen sammen. Jeg kom alle ingredienserne i røremaskinen. Stil dejen i køleskabet i mens du laver fyldet.
Når kyllingen er færdig, travler du fileterne med en gaffel. Det er nemmest mens at de er varme.
Kom den travlede kylling i en skål med de øvrige ingredienser, og bland det godt sammen. Smag det til med salt og peber.

Dejen tages ud af køleskabet, og deles i 2 portioner. Og ruller derefter ud så den ikke er alt for tyk.
Stik dejen ud med en rund form. Efter at jeg havde stukket dejen ud, så rullede jeg den lige lidt tynder, da jeg syntes at dejen trak sig en del sammen.
Læg lidt fyld i midten. Pensel hele vejen rundt med koldt vand, og klap sammen. Tryk kanterne rigtig godt sammen med en gaffel. Fortsæt til at du ikke har mere fyld og dej.

Bland æg og mælk godt sammen, og pensel stykkerne inden at de bages i en 200 grader forvarmet ovn.
De skal bages i 14-17 min. til at de gyldne.


mandag den 18. marts 2013

Hunde kage


Da Luna var syg i vinterferie, der var der et punkt hvor vi syntes at det gik frem af. Så der ville jeg lave en kage til at tage med op til dyrlægen. Men vi kender jo desværre slutningen på den historie. Så dyrlægen blev snydt for kage denne gang, og kagen blev i stedet serveret da vi havde gæster i weekenden.

I denne kage blev der ca. til 10-12 personer. Vi havde en del kage rester, som der blev lavet romkugler af.

Du skal bruge:
2 portioner Lyse bunde
1 portion Toblerone mousse
1 portion PSC Palmin smørcreme
Chokolade fondant
Alm. fondant
Pasta farve

Sådan gør du:
Start med at lave toblerone moussen, så du er helt sikker på at den kan nå at blive HELT kold (dagen før).
Jeg bagte bundene i 3 forskellige størrelser springforme (12 - 19 - 21 cm). I mens kagerne kølede af, piskede jeg toblerone moussen. Efter at kagerne var blevet helt kolde, startede jeg med at skære alle "skorperne" af og alle hårde kanter. Derefter delte jeg hver kage i 2 lag, og kom toblerone moussen i mellem.


Derefter samlede jeg de 2 kager og skar dem til, så der var et hoved og en bagkrop (glemte at tage billeder af dette - undskylder mange gange).

De 2 kager smurte jeg herefter op med PSC ad 2 omgange.


Herefter blev kagen dækket og dekoreret med chokolade fondant (den mørke del af kroppen), snude og ører er hvid fondant som jeg har farvet med brun pasta farve.



fredag den 25. januar 2013

Mini baguette med havregryn


Har lavet en hel del siden sidst, men det er bare ikke nået længere end der ligger en hel masse billeder på kameraet...

Men har bl.a. lavet de her mini baguettes til madpakken, de hævede noget mere end jeg lige regnede med, så næste gang skal de laves noget mindre.

Jeg bagte en dobbelt portion, og fik 12 stk.

Du skal bruge:
15 g gær
4½ dl lunkent vand
4 dl havregryn
10 g salt
ca. 500 g hvedemel, meget gerne Tipo 00

Sådan gør du:
Udrør gæren i vandet. Kom havregryn i, og lad dem trække i 10 min. Tilsæt salt og det meste af melet. Ælt dejen ca. 10 min til at den er blød og elastisk. Smør en stor skål med olie og læg dejen her i. Stil dejen tildækket til hævning i 3 timer.
Slå dejen ned, og for mini eller 2 alm. baguetter, og læg dem på bagepapir. Lad dem efterhæve tildækket i 1 time. Snit brødene med en skarp kniv. Pensl dem med vand og drys med havregryn.
Stil brødene i ovnen på midterste rille ved 250 gr. i ca. 18-20 min.


torsdag den 25. oktober 2012

Flutes - Uden fedtstof


I weekenden lavede jeg de lækkersete flutes, de tog noget tid at lave, men de var det værd.
Opskriften havde jeg fundet i Politikens Nye Bagebog.

Til 4 flutes
Foruden god tid skal du bruge:
30 g gær
6 dl lunkent vand
1 spsk havsalt
Ca. 1 kg fint hvedemel med højt proteinindhold, jeg brugte Tipo 00

Sådan gør du:
Opløs gæren i det lunkne vand og tilsæt salt og tilstrækkelig meget mel til, at dejen kan slås godt igennem enten i hånden eller på maskine (jeg brugte maskine) på ikke alt for høj hastighed (3-4). Tilsæt efterhånden så meget mel, som dejen kan optage uden at blive for stiv. Ælt den godt igennem i ca. 5 min ved lav hastighed. Dejen skal være blød, glat og elastisk og lige akkurat slippe hånden.

Første hævning: Kom 1 spsk olie i en skål og kog dejen heri. Dæk skålen til med et viskestykke, som er vredet op i koldt vand. Lad dejen hæve på køkkenbordet til at den er 3 gange så stor, det tager ca. godt 3 timer.

Anden hævning: Hæld dejen ud på et let mel drysset bord og klap den i en flad cirkel med lidt mel på hænderne. Fold siderne opad og ind mod midten (nord, syd, øst og vest). Læg dejen med sammenføjningen nedad i skålen igen. Dæk den til med det fugtige viskestykke. Lad den denne gang hæve til dobbelt størrelse, det tager ca. 2 timer.

Del dejen i 4 stykker. Form et flutes ad gangen - først i en flad oval, som foldes sammen. Vend sammenføjningen opad og tryk dejen flad igen. Fold igen halvt over og tryk sammenføjningen sammen. Tril dejen lidt frem og tilbage på sammenføjningen. Det er vigtigt at dejoverfladen hele tiden er intakt, så dejen må ikke hænge i bordet.
Jeg lagde dem på en bageplade der er beregnet til at bage flutes på.


Efterhævning: Dæk dem til med et fugtigt viskestykke. Brødene skal nu hæve til mindst dobbelt størrelse, ca. 1½ time.

Sæt en skål, som kan tåle varme, fyldt med vand i bunden af ovnen. Og tænd ovnen på 230 grader.

Snit evt. brødene på skrå eller på langs med et barberblad eller en meget skarp kniv.

Bag brødene i den forvarmede ovn i 20-30 min.

Det er denne type mel jeg bruger til bl.a. flutes

onsdag den 3. oktober 2012

Boller med hytteost og hvid hvede


Jeg følger med i Karolines Køkkens Facebook gruppe, da jeg nogen gange er rigtig dårlig til at finde på hvad vi skal have til aften eller hvad jeg har lyst til at bage. Og der her for noget tid siden var der et opslag med en opskrift på boller med hytteost, og den lød meget spændende. Så måtte det jo prøves, jeg lavede dog en del om i opskriften, men en af de ting jeg rigtig godt kunne lide ved deres opskrift, var at dejen kun skulle hæve én gang. Jeg fik 12 boller af denne opskrift.

Har var hvad jeg brugte:
2 dl mælk
50 g gær
2 dl vand
200 g hytteost
2 spsk olie
1 spsk honning
1 tsk havsalt
400 g hvedemel
300 g hvid hvedemel

Pynt:
Paprika

Sådan gør du:
Lun mælken til den er håndlun og rør gæren ud heri. Tilsæt vand, hytteost, olie, honning og salt. Bland de to typer mel og tilsæt melet ad flere omgange. Lad gerne dejen stå og kører i et par minutter.

Da dejen var kørt godt sammen, dækkede jeg skålen til og satte den i ovnen med lyset tændt. Her fik den lov til at stå til at dejen havde hævet til dobbelt størrelse, ca. 45 min.
Når man tænder lyset i ovnen hæves temperaturen lige et par grader i forhold til på køkkenbordet.

Da dejen havde hævet færdigt, tog jeg dejen ud, satte en lille keramik skål med vand i bunden af ovnen, og tændte ovnen på 200 grader varmluft.

Derefter æltede jeg dejen godt igennem og formede 12 boller. Penslede dem med vand og dryssede lidt paprika på toppen. De fik lige lov til at så og hæve lidt på køkkenbordet indtil at ovnen var på 200 grader.
Mine boller var færdige efter ca. 20 min. i ovnen.


mandag den 30. april 2012

Cupcakes til Sofies konfirmation


Her i weekenden blev min niece komfirmeret, og hun havde spurgt om jeg ville lave cupcakes til den efterfølgende fest. Og det ville jeg selvfølgelig gerne.
Og vi havde en rigtig hyggelig dag og aften. Og endnu en gang rigtig mange gange tillykke til Sofie.

Jeg havde valgt at kun at lave cupcakes fra min bagebog fra The Hummingird Bakery, da jeg synes at de smager fantastisk.

Jeg lavede dobbelt portion af alle 3 opskrifter, og det gav 72 cupcakes.

I dagens anledning havde jeg lavet:
Chokolade cupcakes med Chokolade glasur
Red Velvet Cupcakes med Flødeost glasur
Vanille cupcakes med Vanille glasur

Chokolade cupcakes med chokolade glasur


Vanille cupcakes med vanille glasur

Red velvet cupcakes med flødeost glasur

Chokolade cupcakes - The Hummingbird Bakery


Så er endnu en opskrift fra The Hummingbird Bakery afprøvet, denne gang var det deres chokolade cupcakes. Og ja, de smagte lige så godt som de andre af deres opskrifter jeg har prøvet.

Du skal bruge:
100 g hvedemel
20 g kakaopulver
140 g sukker
1½ tsk bagepulver
1 nip salt
40 g smør, stuetemperatur
1 1/4 dl sødmælk
1 æg
1/4 tsk vanilleekstrakt

Frosting: Chokolade glasur - The Hummingbird Bakery

Sådan gør du:
Forvarm ovnen til 170 grader.
Kom mel, kakao, sukker, bagepulver, salt og smør i en røremaskine med en flad spartel, og pisk for lav hastighed, til alt er godt blandet og har en sandet konsistens.

Pisk mælk, æg og vanilleekstrakt sammen i en anden skål, og hæld langsomt ca. halvdelen i melblandingen. Rør det sammen, og skru piskeren op på høj hastighed for at fjerne evt. klumper.

Skru piskeren ned på en lavere hastighed, og hæld langsomt resten af mælkeblandingen i, skrab evt. siderne på skålen. Fortsæt med at røre endnu et par minutter, til dejen er jævn. Pisk ikke alt for længe.

Fyld papirformene to tredjedele med dejen, og bag dem i den forvarmede ovn i 20-25 min.
Lad dem køle helt af på en bagerist inden at de pyntes.

søndag den 15. april 2012

Cheesecake med skovbærgelé


Her de sidste par dage har jeg været igang med at lave en cheesecake, og det er ikke noget som jeg har prøvet at lave før. Opskriften på selve kagen har jeg fra et udklip i et ugeblad og opskriften på gelé er fra Karolines.
Billedet er desværre noget dårligt, da det var en kage jeg havde med i byen, og jeg havde glemt at tage mit kamera med, så havde kun telefonen.

Til kagen skal du bruge:

Bund:
200 g digestive kiks
150 g smør

Ostecreme:
200 g hvid chokolade
2 past. æggeblommer
400 g flødeost, jeg brugte Philadelphia
½ dl piskefløde
2 past. æggehvider

Skovbærgelé:
200 g frosne skovbær
100 g sukker
2 dl vand
4 blade husblads

Sådan gør du:
Bund: Blendt kiksene helt fint. Smelt smøret og lad det afkøle lidt. Bland det sammen med kiksene. Tryk massen ud i en springform. Bag bunden midt i en 200 grader varm ovn i 10 min. Lad den blive helt kold, inden du kommer ostecremen oven på.

Ostecreme: Smelt chokoladen over vandbad og pisk æggeblommerne i. Tilsæt osten i klatter og rør det til en glat masse. Pisk fløden og æggehvider stive hver for sig. Vend først flødeskummet i chokolademassen og dernæst æggehviderne. Fordel cremen over den kolde kiksebund og sæt kagen tildækket i fryseren natten over.

Skovbærgelé: Kom bær, sukker og vand i en gryde og lad det koge i 10 min. Stil husbladsen i blød i koldt vand i 10 min. Purer bær blandingen igennem en sigte og kom den opblødte og vredne husblads i. Rør forsigtigt med en spiseske så husbladsen opløses. Der må IKKE komme luftbobler i! Når væsken er ved at stivne hældes den over kagen, og kagen stilles på køl indtil at den skal spises.
Det tager noget tid inden at væsken begynder at stivne, jeg var lige ved at opgive, men lige pludselig kunne vi se og mærke at der var ved at ske noget, så det er bare med at have "lidt" tålmodighed!

Amerikanske bagels


Denne opskrift er fundet i Amo's Den store bagebog 2, og jeg synes at de bliver rigtig gode, de egner sig både til morgenmad og frokost.

Du skal bruge:
500 g hvedemel
50 g gær
2½ dl vand
1 spsk flydende honning
2 tsk salt
25 g blødt smør

Til kogning:
100 g sukker
2 l vand

Sådan gør du:
Opløs gæren i lunkent vand. Tilsæt mel og honning og ælt dejen godt sammen. Tilsæt salt og smør og ælt dejen grundigt til den er ensartet og smidig. Lad dejen hæve lunt og tildækket i 40 min.
Del dejen i 6 stykker og form dem til boller. Tryk med tommelfingeren et hul i midten, træk i dejen så hullet bliver min. 5 cm stort. Hullet skal være noget større end man regner med, for ellers lukker det sig når de hæver. Lad dem hæve lunt og tildækket i 30 min.
Lad vand og sukker koge op til at sukkeret er opløst.
Kog 1 bagel i ad gangen, de skal have 1 min på hver side. Det er nemmest at tage dem op med en hulske. Når du tager dem op, så læg dem på en bageplade med bagepapir. Når pladen er fuld, så skal de bagen i 15 min i en 180 grader (varmluft) forvarmet ovn.

Efter de er hævet. 

Efter at de er kogt.

Pølsebrød og pølsehorn med fuldkornshvedemel

Da vi har grillet en del på det sidste, så havde en del pølser liggende i køleskabet, der var både oste-, wiener- og ringridderpølser, og de vi ikke regnede med at vi kunne nå at få dem spist lavede jeg pølsehorn af dem. Så er der lidt sjovt til madpakken. Den dej jeg har brugt til pølsehornene er den samme jeg bruger til at lave pølsebrød.

Du skal bruge:
200 g fuldkornshvedemel
300 g hvedemel
130 g flydende margarine
50 g gær
2½ dl kærnemælk
2 tsk rørsukker
1 tsk salt

Til pølsehornene brugte jeg 8 pølser (16 halve)

Sådan gør du:
Lun mælken og margarinen, og opløs gæren heri. Kom de øvrige ingredienser i og ælt til at det bliver en ens artet dej. Lad gerne dejen så og ælte i 5-10 min.

Hvis du laver pølsebrød, så form nu dejen til 16 stykker og lad dem hæve 40 min tildækket på en bageplade. Efter de 40 min bages de i en 230 grader (varmluft) forvarmet ovn i 10 min.

Hvis du laver pølsehorn, så lad dejen hæve tildækket i 40 min.
Del dejen i 16 stykker. Når jeg laver pølsehorn, så kommer jeg dejen på pølserne lige som man gør med snobrød. Så tril dejen stykkerne til lange pølser og vikkel dem om pølserne. Lad dem hæve tildækket i 20 min. De skal bages de ca. i 10 min i en 210 grader forvarmet ovn.

fredag den 13. april 2012

Boller med abrikos og hasselnødder


Da fryseren er helt tom for brød, så måtte jeg heller igang igen med at bage noget. Og jeg kan ikke huske hvor det var at jeg så en opskrift på boller med abrikos, men de så rigtig lækre ud. Så jeg har været nød til at prøve mig lidt frem med denne opskrift, men resultatet er blevet godt, de smager i hvert falde godt!

Du skal bruge:
1 liter vand
50 g gær
4 spsk sukker
2 tsk salt
400 g tørrede abrikoser
100 hasselnødder
300 g grahamsmel
1000 g hvedemel

Sådan gør du:
Jeg kom hasselnødderne i mini-hakkeren til stavblenderen, og så blev de hakket helt fint. Hak abrikoserne, så stykkerne ikke er alt for store. Lun vandet til håndlunt, og rør gæren ud heri. Kom hasselnødderne, abrikoserne, salt og sukker heri. Tilsæt melet lidt efter lidt, og lad det gerne stå og ælte i 10 min. Stil dejen til at hæve lunt og tildækket i 30 min.

Form dejen til boller, og lad dem endnu en gang hæve i 30 min.

Bag bollerne i ca. 20 min i en 200 grader forvarm ovn, og lad dem køle på en rist bag efter.

søndag den 1. april 2012

Scania kage





I går lørdag skulle vi til fødselsdag hos Egon og Tilde, og så synes jeg da lige at jeg ville lave en kage til Egon. Og da Egons foretrukne lastbil mærke, så skulle have da have en Scania kage.
Selve kagen er en alm. chokoladekage og så er der et lag med hindbær mouse. Da det kun skulle være til 8 personer, skulle kagen ikke være alt for stor, så derfor kun 1 lag mousse. Kagen er smurt op med IMBC (Italian Meringue buttercream).

Du skal bruge:
6 æg
3 tsk. vanillesukker
ca. 340 g sukker
175 g smeltet smør
1,5 dl
yoghurt naturel
1,5 dl kakao
3 tsk. bagepulver
150 g mel

1 portion hindbær mousse
1 portion IMBC

Sådan gør du:
Tænd ovnen på 175 grader (alm ovn).
Pisk sukker, æg og vanillesukker luftigt og lyst. Bland mel, bagepulver og kakao sammen i en skål for sig. Rør yoghurt sammen med det smeltet smør. Kom smør- og mel- blandingen i på skift og lidt af gangen - pisk super luftigt.
Kom i en springform og bag den i midten af ovnen i ca 30-35 min.
Lad kage køle af på en bagerist.
Jeg bagte kagen dagen før end den skulle pyntes og spises.



Del kagen på midten og kom den nederste del af kagen tilbage i springformen (som er beklædt med en pose der er skåret op, har desværre glemt at tage et billede af dette). Kom et godt lag mousse på kagen, jeg brugte en sprøjtepose, så det blev fordelt jævnt. Kom toppen af kagen oven på moussen, og dæk kagen til med det af posen der stikker op af formen. Stil kagen i køleskabet, min fik lov at stå nogle timer på køl.
Smør nu kagen op med IMBC, jeg smurte kagen op 2 gange. Min kage fik nu lov til at stå i køleskabet i 30 min, inden jeg beklædte den med fondant.





mandag den 5. marts 2012

Chocolate chip cookies


I dag havde jeg bare sådan lyst til chocolate chip cookies, som dem de har på SUBWAY, men synes ikke lige at jeg ville kører 25 km (hver vej) for at hente nogle. Så jeg måtte jo i gang med at bage nogle selv, og synes at jeg ramte dem meget godt. De smagte i hvert falde godt. Og jeg fandt opskriften i min gamle kina-bog med alle mulige opskrifter, som er klippet ud af div. ugeblade i løbet af de sidste mange år.

Jeg fik 18 ud af 1 portion.

Du skal bruge:
125 g rørsukker
75 g blødt smør
3 tsk vanillesukker
1 stort æg
150 g mel
½ tsk natron
100 g mørke chokolade knapper
200 g hvide chokolade knapper

Sådan gør du:
Pisk rørsukker, vanillesukker og smør sammen, tilsæt ægget og pisk igen. Jeg brugte gummi K-spaden. Blandt mel og natron, og kom det i lidt efter lidt. Kom chokoladen i til sidst. Sæt dejen kold i 1 time. Tænd ovnen på 200 grader. Læg bagepapir på en bageplade og tril dejen til kugler, det kan anbefales at bruge handsker, dejen er nået klistret. Læg 7-8 kugler på pladen af gangen, de flyder en helt del ud. Bag dem i midt i ovnen i 13-15 min. Træk bagepapiret med kagerne over på en rist. Lad kagerne køle af og stivne i 5 min og flyt dem så over på risten til videre afkøling. De er næsten flydende når de kommer ud af ovnen.

Smagsvariationer:
Revet hasselnødder
Revet appelsinskal
Erstat evt. den mørke chokolade med tørrede tranebær

søndag den 26. februar 2012

Boller med øl



Vi havde 2 KB juleøl stående tilbage fra julen, og da risengrød sæsonen er slut, tænkte jeg at jeg ville prøve at bage nogle boller med den ene af dem.

Det skal bu bruge:
3 dl vand
3 dl havregryn
1 mørk øl (33 cl)
1 tsk havsalt
50 g gær
1,5 dl solsikkekerner
600 g hvedemel
1 æg


Sådan gør du:
Vand og havregryn koges til grød. Salt og øl tilsættes, og varmes til at blandingen er håndvarm.
Rør gæren ud i blandingen, og tilsæt solsikkekernerne og ægget. Tilsæt melet lidt efter lidt, til at dejen er let klistret og lige nøjagtig slipper skålen.
Lad dejen hæve i 45 min lunt og tildækket.
Form dejen til boller. Lad dem efterhæve i 15 min.
Tænd ovnen på 225 grader varmluft.
Bag bollerne i 12-14 min midt i ovnen.

onsdag den 22. februar 2012

Upside-down kage med ananas


I dag er jeg taget tidligt hjem fra arbejde, for at vente på en fragtmand der er sat til at komme mellem kl. 12:00 og 16:00. Og så synes jeg at jeg ville bruge ventetiden, til at bage en kage til mine kollegaer, da vi er nogle stykker som ikke holder vinterferie. Så vi skal da have kage i morgen!

I det nyeste Hendes Verden blad 08/2012, er der en opskrift på en kage jeg ikke lige havde set før, en Upside-down kage! Men den så meget god ud, så den måtte da prøves.
Og kender i det... Mens jeg sidder og er ved at skrive det her, så ser jeg at jeg ikke har kunne læse, jeg har kommet lidt mere citronskal i kagen, end der står i opskriften, men det gør nok ikke så meget. Jeg kan godt lide citron!

Du skal bruge:
50 g smør
3 spsk rørsukker
Ananas i skiver
Røde cocktailbær

Dejen:
125 g smør
125 g sukker
2 æg
Revet citronskal fra 2 citroner
2 spsk citronsaft
1 tsk vanillesukker
1 tsk bagepulver
200 g hvedemel

Evt. flødeskum som tilbehør


Det kan godt være at det er en miljøskade efter at have arbejdet i efterhåden nogle år i forsvaret, men jeg kan godt lide at tingene er klar til når jeg skal bruge dem, så alt er vejet af og sat klar, men sådan gør du:

For en springform med bagepapir, eller brug en silikonebageform. Smelt 50 g smør og hæld smørret i bunden af formen. Drys sukkeret over. Læg de afdryppede ananasskiver på og fordel cocktailbærene.

Rør smør og sukker sammen. Tilsæt æggene et ad gangen. Rør citronskal, saft og vanillesukker i. Bland bagepulver og mel sammen, og kom dette i dejen. Rør godt sammen.
Fordel dejen over ananaserne, jeg synes at dette var nemmest med en spiseske, og glattede så med en dejskraber.

Bag kagen ved 175 grader (ikke varmluft) i ca. 45-50 min midt i ovnen. Stik et strikkepind eller andet i kagen for at se om der sidder dej på, gør der det, skal den have lidt mere. Køl kagen af i formen. Vend kagen ud.

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...