Hvis man er indenfor og kigger ud, så har man bare lyst til at gå ud og lave en hel masse, da vejret er så flot i dag, men vinden er godt nok kold. Så de sidste par timer har jeg været igang med at lege med jord, dog kun ude i garagen hvor der er læg for vinden. Jeg startede med at chilierne kom over i deres egne potter, da der var ved at være godt gang i dem, men mere om det ovre på chili-siden.
For efterhånden nogle år siden, købte jeg 2 orkideer ude i Bauhause, og det var bare sådan nogle billige nogle til 30,- pr. stk. og jeg har ingen idé om hvad navne de evt. har. Men de 2 har næsten blomstret uafbrudt siden jeg købte dem, og sætter hele tiden nye blomster.
Men her for noget til siden, syntes jeg at den ene havde sat nogle mærkelige små blade, men da jeg fik kigget nærmere på dem, så kunne jeg se at det var en helt ny plante den havde sat. Jeg er så heldig at jeg har en fætter som er gartner, så jeg fik sendt et billede af dem til ham, og fik så af vide at jeg skulle vente lidt med at flytte den. Og det har jeg så ventet ca. 1 måned med at gøre, i dag havde jeg så tiden (og lysten) til at lege med jord, så nu skulle det være. Da jeg så får taget "moder-blomsten" op af potten, og skildt det hele ad kan jeg se, at den har sat ikke bare 1 men hele 2 nye planter, som nu er kommet over i deres egne potter. Jeg har så læst mig frem til på nettet, af "moder-planten" ofte dør når den har sat nye planter, så nu kan jeg bare vente og så hvad der sker med dem alle 3.
*BANG* - du har hermed modtaget en blog award -
SvarSlettag et kig her: http://www.kaosimitkoekken.com/2012/02/en-begavet-lille-pige.html