torsdag den 24. april 2014

Forhåbentlig snart tilbage


Ja, der har desværre været en rigtig lang pause her på bloggen, og den har i korte perioder været savnet, men overskuddet har desværre ikke været til at blogge.

Jeg har af flere forskellige årsager været ramt at en svær depression, men er heldigvis ved at kunne se lys for enden af tunnelen - så det er rigtig rart.

Jeg har i denne omgang valgt at spille med ret åbne kort. Og det virker til at det har gjort det nemmere for alle. Ikke fordi at der skal tages hensyn, men så ved ens omgivelser, hvorfor at man nogen gange reagerer en "lille" smugle irrationelt. Og det er også derfor denne lille opdatering kommer, for har oplevet at nogen syntes, at det er et tabu at snakke om, og det handlede bare om at tage sig sammen. Men hvorfor skal det være et tabu at sige, jeg har det røv dårligt i øjeblikket? Og jeg har brug for hjælp og lidt forståelse? De fleste har heldigvis sagt: "Det forklarer en del" med et smil på læben og et tilbud om hjælp, og det er jeg rigtig glad for. Et stort tak herfra!

Jeg er nu begyndt på nedtrapning af medicin, da jeg døjer rigtig meget med de bivirkninger som de piller giver mig. Og hvis jeg skulle gå hen og få et tilbagefald, så skal jeg ikke på konventionel antidepressiv medicin igen. Så bliver det et forsøg med Perikum, som også skulle have en rigtig gavnlig effekt, og er det mest brugte i Tyskland mod depression.

Men jeg krydser fingre for at det bliver ved med at gå frem af, og at jeg snart er helt på toppen igen. For vi har lavet rigtig mange spændene ting siden sidst.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...