mandag den 18. marts 2013

Hunde kage


Da Luna var syg i vinterferie, der var der et punkt hvor vi syntes at det gik frem af. Så der ville jeg lave en kage til at tage med op til dyrlægen. Men vi kender jo desværre slutningen på den historie. Så dyrlægen blev snydt for kage denne gang, og kagen blev i stedet serveret da vi havde gæster i weekenden.

I denne kage blev der ca. til 10-12 personer. Vi havde en del kage rester, som der blev lavet romkugler af.

Du skal bruge:
2 portioner Lyse bunde
1 portion Toblerone mousse
1 portion PSC Palmin smørcreme
Chokolade fondant
Alm. fondant
Pasta farve

Sådan gør du:
Start med at lave toblerone moussen, så du er helt sikker på at den kan nå at blive HELT kold (dagen før).
Jeg bagte bundene i 3 forskellige størrelser springforme (12 - 19 - 21 cm). I mens kagerne kølede af, piskede jeg toblerone moussen. Efter at kagerne var blevet helt kolde, startede jeg med at skære alle "skorperne" af og alle hårde kanter. Derefter delte jeg hver kage i 2 lag, og kom toblerone moussen i mellem.


Derefter samlede jeg de 2 kager og skar dem til, så der var et hoved og en bagkrop (glemte at tage billeder af dette - undskylder mange gange).

De 2 kager smurte jeg herefter op med PSC ad 2 omgange.


Herefter blev kagen dækket og dekoreret med chokolade fondant (den mørke del af kroppen), snude og ører er hvid fondant som jeg har farvet med brun pasta farve.



2 kommentarer:

  1. Hej :-)
    Til en fantastisk flot kage hører også spørgsmål ;-)
    1. Hvordan har du fået lavet hhv. hoved og krop rund??
    2. Er poterne bare en fondant klump eller er der kage i dem??

    Hilsen Lea

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak :-)

      Når jeg har lagt bundene sammen, så tager jeg en god brødkvin og skærer kagen til. Derefter smører jeg den op :-)

      Ja, poterne er bare fondant klumper

      Mette

      Slet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...