mandag den 18. marts 2013

Grillet kanin med ratatouille

Her for nogle weekender siden der prøvede vi at grille kanin for første gang. Og det er ikke sidste gang, det både smager godt og er billig spise.

Vi serverede ratatouille og hasselbagte kartofler til. Da det var første gang at vi skulle lave kanin, så ville vi ikke krydder den for meget. Men næste gang så må den gerne få lidt mere.

Du skal bruge:
1 kanin
2 pk bacon
Olie
Salt og peber
Urtegården krydderi (Santa Maria)

Fond:
2 gulerødder
2 forårsløg
2 enebær
1 kylling bouillon terning
1 L kogende vand
Diverse krydderurter (Hvad vi lige havde)

Ratatouille:
1 Squash
1 Aubergine
4 store tomater
1 dåse hakkede tomater
Olie
Salt og peber

Kartofler
Smør

Sådan gør du:
Rens kaninen og kom den i en pose med olie og krydderier (gerne natten over). Læg kaninen på stegholderen og læg bacon over kaninen. Skær grøntsagerne i mindre stykker og kom dem i et fad som kan tåle at komme på grillen, opløs bouillon terningen i det kogene vand, og hæld det ved grøntsagerne.
Kaninen skal ca. have 1 time ved indirekte varme. Når den er færdig deles den i mindre stykker, næsten lige som kylling.

Fonden kan koges ind og jævnes, smages til med salt og peber. Og så har man sig en rigtig lækker sauce.


Ratatouille:
Skær grøntsagerne i tynde skiver. Hæld de hakkede tomater i et smurt fad og fordel grøntsagerne over. Hæld lidt olie over og drys med salt og peber. Det skal ca. have 1 time i ovnen ved 200 grader.


Hasselbagte kartofler:
Skræl kartoflerne, og skær skiver ned i kartoflerne (ikke helt igennem). Læg en klat smør på hver kartoffel og drys med salt og evt. paprika. Kartoflerne skal ca. have 1 time i ovnen ved 200 grader.


Alt i alt en meget nem ret at lave - så velbekomme!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...