søndag den 1. april 2012

Scania kage





I går lørdag skulle vi til fødselsdag hos Egon og Tilde, og så synes jeg da lige at jeg ville lave en kage til Egon. Og da Egons foretrukne lastbil mærke, så skulle have da have en Scania kage.
Selve kagen er en alm. chokoladekage og så er der et lag med hindbær mouse. Da det kun skulle være til 8 personer, skulle kagen ikke være alt for stor, så derfor kun 1 lag mousse. Kagen er smurt op med IMBC (Italian Meringue buttercream).

Du skal bruge:
6 æg
3 tsk. vanillesukker
ca. 340 g sukker
175 g smeltet smør
1,5 dl
yoghurt naturel
1,5 dl kakao
3 tsk. bagepulver
150 g mel

1 portion hindbær mousse
1 portion IMBC

Sådan gør du:
Tænd ovnen på 175 grader (alm ovn).
Pisk sukker, æg og vanillesukker luftigt og lyst. Bland mel, bagepulver og kakao sammen i en skål for sig. Rør yoghurt sammen med det smeltet smør. Kom smør- og mel- blandingen i på skift og lidt af gangen - pisk super luftigt.
Kom i en springform og bag den i midten af ovnen i ca 30-35 min.
Lad kage køle af på en bagerist.
Jeg bagte kagen dagen før end den skulle pyntes og spises.



Del kagen på midten og kom den nederste del af kagen tilbage i springformen (som er beklædt med en pose der er skåret op, har desværre glemt at tage et billede af dette). Kom et godt lag mousse på kagen, jeg brugte en sprøjtepose, så det blev fordelt jævnt. Kom toppen af kagen oven på moussen, og dæk kagen til med det af posen der stikker op af formen. Stil kagen i køleskabet, min fik lov at stå nogle timer på køl.
Smør nu kagen op med IMBC, jeg smurte kagen op 2 gange. Min kage fik nu lov til at stå i køleskabet i 30 min, inden jeg beklædte den med fondant.





2 kommentarer:

  1. Super flot arbejde! Har du brugt skalpel til at skære løve og krone?

    SvarSlet
  2. Det er skåret ud med en ganske almindelig urtekniv, men det tog sin tid.

    Mette

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...