fredag den 13. april 2012

Boller med abrikos og hasselnødder


Da fryseren er helt tom for brød, så måtte jeg heller igang igen med at bage noget. Og jeg kan ikke huske hvor det var at jeg så en opskrift på boller med abrikos, men de så rigtig lækre ud. Så jeg har været nød til at prøve mig lidt frem med denne opskrift, men resultatet er blevet godt, de smager i hvert falde godt!

Du skal bruge:
1 liter vand
50 g gær
4 spsk sukker
2 tsk salt
400 g tørrede abrikoser
100 hasselnødder
300 g grahamsmel
1000 g hvedemel

Sådan gør du:
Jeg kom hasselnødderne i mini-hakkeren til stavblenderen, og så blev de hakket helt fint. Hak abrikoserne, så stykkerne ikke er alt for store. Lun vandet til håndlunt, og rør gæren ud heri. Kom hasselnødderne, abrikoserne, salt og sukker heri. Tilsæt melet lidt efter lidt, og lad det gerne stå og ælte i 10 min. Stil dejen til at hæve lunt og tildækket i 30 min.

Form dejen til boller, og lad dem endnu en gang hæve i 30 min.

Bag bollerne i ca. 20 min i en 200 grader forvarm ovn, og lad dem køle på en rist bag efter.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...