Her i weekenden er der blevet syltet en hel del. Har fået lavet ribsgelé og lidt mere hindbær marmelade.
Jeg fik plukket 4,1 kg ribs, og det kom der 2 liter ribssaft ud af. Det blev alt sammen lavet til gelé.
Og så fik jeg lige plukket lidt flere hindbær, det blev til 2,2 kg, og der er stadigvæk mange bær som venter på at modne. Men har fået lavet 12 glas hindbær marmelade, så det må vidst være nok til os. Opskriften til hindbær marmelade kan findes her.
Når jeg laver gelé bruger jeg altid opskriften fra Tørsleffs Grønne Sylte Bog - den virker hver gang!
Opskriften ganger du selvfølgelig bare op med det du selv har plukket.
Du skal bruge:
1 kg ribs, husk også at plukke en del umodne (det er dem der indeholder mest pektin)
2 dl vand
Til hver liter siet saft:
1 kg sukker
½ tsk Atamon, jeg bruger altid den flydende
Sådan gør du:
Når jeg plukker ribs, så lader jeg den sidde på stilken, det tager alt for lang tid at pille den af enkeltvis, og det er heller ikke nødvendigt. Hele herligheden kommer jeg i køkkenvasken med kold vand, og der skyller jeg dem godt. De skyllede ribs kommes i en gryde og koges med vandet ved svag varme, til at bærrene brister. Mosen hænges til afdrypning i et klæde, gerne natten over.
Saften måles og bringes i kog. Sukkeret røres langsomt i. Geleen koges sagte 5-8 min. mens der skummes.
Man kan se at geleen er færdig når man tager grydeskeen op, og geleen drypper fra skeen, så skal den sidste dråbe blive hængende på spidsen af skeen. Atamon tilsættes og geleen kommes på rene Atamon skyllede glas.
sylterier er vidunderligt, og den Grønne Syltebog er et sikkert "most", du har ganske ret i at den virker hver gang - sådan er det nok med nedarvet viden. Det ser skønt ud. Mine høns har spist mine ribs, og mine solbær grønne :-( så det er indtil videre kun blevet til syltede rødbeder.
SvarSletTak for en skøn blog.
Ja, den kan man ikke undvære.
SletDet var da ærgerligt at du ikke har fået noget ud af dine buske, men hønsene har sikkert hygget sig :-)
Mette
Har du prøvet at lave ribssaft? Det er et stort hit hos os. Saften er lige så frisk, lækker og lyserød som rababersaften, og så får man brugt ribsene til noget andet en geleen (som vi har svært ved at få spist inden udløbsdato...). Jeg følger rababersaft-opskriften med en smule mere sukker i :-)
SvarSletNår der står at der skal skummes, Hvad menes der med det?
SvarSletVh Sasha
Og hvor lang tid kan ribs gele holde sig?
SvarSletHej Sasha
SletMed skummes mener jeg at når det koger, så fjerner du det skum som dannes. Det er urenheder. Og jo mere du fjerner, jo mere klar bliver din gele.
Mette
Min gele plejer godt at kunne holde sig i et par år, den står mørkt og køligt.
Slet