Så er der syltet det første marmelade i år, og det blev samtidig min ynglings marmelade - hindbær! Der er ikke noget bedre end duften og smagen af hindbær, det er for mig definitionen på sommer! Også selvom det danske sommer vejr kunne være noget bedre. Da vi selv har hindbær i haven, bliver der plukked og syltet bær løbende. I dag plukkede jeg 630 g hindbær.
Husk når i plukker bær der skal syltes, også at plukke nogle af de bær som er knap så modne, da det er dem der indeholder mest pektin. Pektin = Det der hjælper med at gøre marmeladen/geléen fast/stiv.
Når jeg laver marmelade, kommer jeg aldrig så meget sukker i som der står i div. opskrifter. Jeg kommer næsten altid kun halvdelen i.
I dag har jeg brugt:
630 g frisk plukkede hindbær
350 g syltesukker
Atamon
Rene glas
Sådan gør du:
Kom bær og sukker i en gryde, og rør det godt sammen. Lad det stå i mindst 1 time, gerne i 2 timer. Dette trækker saften ud af bærene, og man behøver så ikke at komme vand i sin marmelade.
Bær og sukker er lige rørt sammen |
Efter bær og sukker har stået et par timer |
Lad langsomt blandingen komme i kog, og lad det koge i 5-7 min, under omrøring. Skum hvis der er behov for det. Kom marmeladen på rene atamon skyllede glas. Glassene lukkes med det samme.
Smuk farve!
SvarSletHjemmelavet hindbærmarmelade kan bare på ingen punkter sammenlignes med det industrifremstillede, jeg elsker også hindbærmarmelade, især i hindbærsnitter:)
SvarSletNej, hjemmelavet hindbær marmelade har en helt anden smag end det man køber - det smager af hindbær :-) Og som Didde skriver, så har det en rigtig flot farve!
SvarSlet