mandag den 7. maj 2012

Hjemmelavet rabarbersaft

Farven snyder en del på billedet, men saften har også en rigtig flot farve i virkeligheden!

Så har jeg også prøvet at lavet rabarbersaft...

Jeg sad i dag og snakkede med en arbejdskollega om hvad han brugte sine rabarber til, da jeg altid har været for dårlig til at få brugt vores. Og så forslog han at jeg skulle prøve at lave saft af dem, da han synes at det smager rigtig godt. Så det måtte da prøves.
Så da jeg kom hjem fra arbejde plukkede jeg alle de rabarber som var klar, og der var 3,2 kg.

Da jeg ikke havde prøvet at lave rabarbersaft før, valgte jeg (næsten) at følge den opskrift det er i Tørsleffs "Den grønne syltebog". Jeg brugte dog min "Tutti-Frutti" saftkoger til at udvinde saften, da jeg synes at jeg får mest saft ud af de frugter og bær jeg vil lave saft af, og jeg kan lave større portion saft på en gang.


Efter at jeg havde plukket rabarberne og fjernet bladene, skyllede jeg stilkene godt og skar dem i mindre stykker, og lagde dem i frugtbeholderen i saftkogeren. Kom vand i den nederste beholder, og satte fuld blus under. Da der begyndte at komme damp ud af slangen, skruede jeg ned så vanden står og koger lige så stille. Efter ca. 15 min begyndte der at løbe saft i slangen, og det tappede jeg løbende ned i en skål. Det er vigtigt at man gør dette, da saftbeholderen ellers kan blive så fuld, at saften løber ned i vandet, og der skal den jo helst ikke være. Efter ca. 1½ time løb der ikke mere saft fra rabarberne.



I følge den brugsanvisning der fulgte med min saftkogeren, står der at man kan komme sukkeret i sammen med frugterne, men det gør jeg ALDRIG! For så har jeg ikke styr på hvor meget sukker at der er behov for, det venter jeg altid med at afgøre til at jeg har smagt på den rene saft!

Hvis man ikke har en saftkoger, bringer man de ituskårne rabarber og 2 dl vand langsomt i kog under låg. Lad det koge ved svag varme til al saften er kogt ud. Derefter hænges mosen til afdrypning, gerne til dagen efter.

Til hver liter ren saft:
350-500 g sukker, og det kommer selvfølgelig an på hvor sure de er og din smag
2 tsk non-oxal

Saften i skålen afmåles og koges i en stor gryde, som koges op og sukkeret og non-oxal tilsættes. Den gives et hurtigt opkog, skummes og hældes på atamon skyllede flasker.

Af 3,2 kg klargjorte rabarber fik jeg 2,5 L saft, som selvfølgelig skal fortyndes når det skal drikkes.

2 kommentarer:

  1. Jeg synes at nonoxal tager en del af smagen og farven.

    SvarSlet
  2. Non-oxal tilsættes ikke for at glæde dine smagsløg. Det handler om at neutralisere den skadelige oxalsyre i rabarberen.

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...